J.S. Landbrukstidende s182, 1927
En bonde i Sparbu har sendt oss følgende artikkel, som var inntatt i "Indhereds-Posten" nogen år før århundredskiftet:
"Da endel Folk nufortiden muligens ikke saa nøie kan ha Rede paa hvor uselt Forholdet venteligt maatte være med Jordbrukerstanden den Tid da Jordeiendommene for en stor Deel var Kongensgods, tør jeg anmode Dem, Hr. Redaktør um Rum i Deres Blad for en liden Stub fra Forfaldstiden under Danskevældet, saa man ialfald kan faa se hvor mange Gaarde her i Sparbu tilhørte Kronen, og at mangen bra Gaard af den var bleven lagt øde, for ca. 150 Aar siden.
Blandt endel gamle Papirer var jeg nemfig saa heldig at finde et gammelt trykt kongeligt Dokument som var "Designation (Fortegnelse) over H. K. Majestæts hidindtil beholden og usoldte Jordegods udi Inderøens Fogderi som udi Aaret 1754 den 19de Marts og følgende Dage ved offentlig Auktion paa Trondhjems Raaidstue skal opbydes og efter Conditionene den Høistbydende tilstaaes: "Af saadant Gods var dengang i Sparbu følgende Gaarde: Sietne, Kierkche,do. Finstad, Brantzei øde, Yæchre, Oustad, Oustad, Hougseth, Weie øde, Heigstad, Walchstad, Oppem, Dahlum øde, Rochne øde, Hovstad, Nordgaard, do. øde, Andstad, Aune, Brataas, Kabstad, Heigstad øde, Laarvig, Lønnum, Langaas øde, Hollum, do. do. Wuust, Hofstad, Brechen, Hougum". Saa staar der: "Nu soger Gaarde Cavalleriet eller Dragounerne udlagt udi - først Beitstaden, Stod, saa Sparbo: Wiibe, Raade, Roseng, do. Rusberg, Brantzei, Rosie, Wæchre, Ryhn, Overstad, Sellie Fischnæs, Heigstad, Giermstad, ØsterSmulen, øde, Smulen, Bulling, Frøseth. Ialt den Maade at Bønderne, da de lidt om send blev ude af Stand til at udrede de paa deres Gaarde paalagte tunge Skatter til Kronen -gik fra deres Gaarde - som fra Norges Velmagtstid havde været deres Odel og Eie, -og som saaledes gik det over til at blive Kongensgods."
Vi ser at mange Gaarde har ligget ubeboet og en af dem var efter en gammel Fortælling ogsaa Rokne, hvor Husene skulde være aldeles nedraadnede og Jordene gjenvoksede af Skov saa altsammen laa der som en anden Vildmark. Saa var det engang atter 60 Gaarde. I Beitstaden var 33, i Snaasen 3, Stod 26, Inderøen 44, Ytterøen 41. Af disse sidste var nogle faa Kvarterer i Beitstaden og Stod, men mærkelig nok, ingen i Inderøen, altsaa intet Kvarter Kongensgods der. Hvor interessant det kunde været, sees intet om til hvilke Personer Gaardene solgtes, til hvilken Pris, eller om alle disse Gaarde da blev solgte. Naar det staar: "H. K. Majestæts hidindtil beholdne og usolgte Jordegods", saa forstaar vi at kanske altsammen har tilhørt Kongen og at dette var kun den sidste Rest.
Lensmanden kom engang stor og bred paa Kirkebakken,og lyste op om Gaarden "Raakka kor Bjøn og Værg gik i Skaakka", om nogen da vidste hvor den var. Men Nabogaardene skulde da imidlertid ha faaet sine Grændser udvidede paa Gaardens Bekostning, en liden Elv som løber der og var det rette Skille, havde forvildet sig noget ind i en Nabos Mark. og et Engstykke var ogsaa kommet ind under en anden. Saa anlagde Øvrigheden "Trætte" med disse Naboer og utfaldet var at Elven blev rette Mærke - men Enget - "Trætenget" - vandtes ikke igjen til Gaarden. Gaarden Bilstad, som vel ikke findes nævnt paa -dette gamle Papir, var dog, efter en meget trovardig Fortælling, ogsaa Kongensgods og blev, sandsynligvis noget senere i samme Aarhundrede, solgt samme Dag som øvre Vækre, for 60 Daler hver til 2 Snaasninger, som begge hedte Ola. Noksaa høvelige Priser, især da Daleren i den Tid, kanske betvdde bare omkr. et par Kroner. Efter disse Olaer blev der mange Olaer i Sognet. Ola Vækre var saaledes Far til den Ola Vækre som var Far til sidste Ola Vækre, som for ca. 30 Aar siden vandret bort uden at efterlade sig nogen Ola paa Gaarden.